Smukke vartegn i Norden

Også i Europa er det populært at bygge vejbroer af træ. Men det er kun i Skandinavien, at de flotte bærende konstruktioner er synlige i landskabet.
Tom Erik Holmlund
Tom Erik Holmlund
redaksjon at moelven.no

I de nordiske lande kan broer trykimprægneres med trækonserveringsmidlet kreosot, som har rådhæmmende egenskaber og øger træets levetid. Til sammenligning har der været bygget træbroer i Schweiz og Østrig i mange år, men disse lande har et krav om, at der ikke benyttes kreosot i imprægneringen. For at beskytte broen mod svampe og insektangreb, må den derfor inddækkes.

– Den bærende konstruktion i en træbro er ofte meget smuk at se på. Ved at inddække den, forsvinder denne vigtige æstetiske dimension for publikum. I Norge og Skandinavien kan vi udnytte dette aspekt fuldt ud, og det er da også en vigtig grund til, at træbroer nu rejser sig som en stærk konkurrent til broer opført i stål og beton, siger Hilde Rannem Isaksen i Norconsult.

Konkurrencedygtig.
Som rådgivende ingeniør har Norconsult været en central figur i udviklingen af store træbroer de sidste tolv år. Isaksen har blandt andet været projektleder for trækonstruktionen på Flisa-broen.

– Træbroer repræsenterer et brud med den arkitektoniske udfoldelse, der har været en tradition ved motorvejsbroer og gangbroer. Sammenlignet med betonbroer ser de pænere ud, og det er lettere at skabe sjove løsninger, siger Isaksen.

Prismæssigt er det hip som hap.
Træbroer er nu konkurrencedygtige på prisen sammenlignet med stål og beton. En af grundene er, at man ved at skifte en overbygning af stål eller beton til træ på større broer kan genbruge de oprindelige fundamenter. Eftersom træ er lettere end beton og til dels også stål, vil fundamenterne desuden kunne tåle en bredere bro i træ.
– De broer, der indtil videre er udskiftet har været trafikale flaskehalse med kun en vejbane. Det, at vi kan bygge en tosporet bro på fundamenterne efter en ensporet, gør projektet billigere, siger Isaksen.

Står i 100 år.
Med hensyn til levetid, gælder de samme projekteringskrav for træ som for andre materialer. En bro skal kunne stå i 100 år. Deciderede skader på konstruktionen kan føre til kortere levetid end forudsat, men det gælder for alle typer af materialer.
– Vi har ikke erfaringsgrundlag som fortæller, at vi kan garantere det, men der er gjort en stor indsats for at udarbejde gode detaljer, så broerne kan holde lige så længe som dem af beton og stål, fortæller Isaksen.

  • Hvad betyder fritidshuset for dig?

    Hvad betyder fritidshuset for dig?

    22.11.2012: Læs mere
  • Komfort for køer

    Komfort for køer

    19.12.2012: At køerne skulle have det godt, var udgangspunktet, da Tommy Gustafsson og hans familie ville bygge en ny stald. Læs mere
  • Sommerhuset får nye former

    Sommerhuset får nye former

    22.11.2012: Før var det lille. Ofte var det rødt med hvide karme. Og det havde skråt tag. I dag er det gerne lidt mere firkantet. Ikke sjældent er det sort i stedet for rødt. Og taget er fladt, af og til med tagterrasse. Det drejer sig om det svenske sommerhus. Læs mere

Typisk skandinavisk

I denne sektion sætter vi fokus på skandinavisk byggeskik og livsstil.

"Gode Rom" er et inspirationsmagasin fra Moelven. Vi viser dig et udsnit af vores mangfoldige virksomhed, interessante projekter og innovative produkter - både vores egne og andres.

Copyright © 2010 Moelven Industrier ASA. All rights reserved. Reproduction or copying of images is prohibited. Editor: Tom Erik Holmlund. Mail address: PO Box 134, 2391 Moelv, Norway