Straight og lækkert

Moelven har netop lanceret sin nye hjemmeside, og eksperter kan lide det nye udtryk. Rent og pænt, men måske lidt for pænt, lyder kritikken.
Tom Erik Holmlund
Tom Erik Holmlund
redaksjon at moelven.no

Nina Furu,  leder av Netredaktørskolen, og rådgiver for flere af landets største internetsider, har set på Moelvens nye hjemmeside, og hun kan lide det, hun ser.
– Den nye hjemmeside ser rigtig godt ud, produktinformationen er meget tydelig. Det allervigtigste for mig som kunde er, at jeg nemt kan finde de produkter, jeg leder efter. Jeg kan specielt godt lide, at de har fået trigger-words på forsiden. En hjemmeside uden er dømt til at mislykkes, siger Furu.
Trigger-words er de ord, som beskriver det, brugeren søger efter, når han klikker sig ind på en side. Det er også disse ord, brugeren søger efter på en søgemaskine.

Vigtigt-at-huske scena-rier. Moelven har brugt mest plads på sit A-scenarie, altså produkterne og information om disse, og det er noget, som Furu roser. Hun regner med, at Moelven har studeret statistikken over kundernes søgeord: Information om produkter, priser, åbningstider og kontaktpersoner.
– Det lader til, at Moelven har gennemtænkt, hvad brugeren kommer efter, for derefter at give brugeren det med det samme. Det vigtigste jeg ser her er produkterne, at de bruger de rette markører, og at billederne har det rette udtryk. Jeg mener dog, at det er en svaghed at bruge så store topbilleder. Billederne er vældig gode i sig selv, men jeg er usikker på, om de giver relevant information, siger Furu.

Kun lidt pjat! Web-eksperten kan godt lide, at Moelven har gjort sine referencer tydelige, at siderne rummer meget information, og at der ikke er så meget tant og fjas.
– Her er meget relevant information og meget lidt pjat som flash, animationer og videoer, som mange lægger ind, fordi de synes, det er sjovt rent teknisk, uden at det skaber nogen værdi for brugeren, mener Furu.
Hun er optaget af, at internetsider fokuserer på brugervenlighed og salg.
– Det, der skaber værdi på en hjemmeside er brugervenlighed og at følge de konventioner, kunderne er vant til. Jeg mener, kreativitet ofte er af det onde på en hjemmeside. Der er ikke noget pjat hos Moelven og hurra for det! De kunne overveje at bruge undervisningsvideoer, som hjælper kunderne og kommer med tips og råd til, hvordan man vælger det rigtige produkt, og hvordan man lægger de brædder, man har købt, men jeg tror ikke, at brugen af video vil gøre en væsentlig forskel.

Potentiale for forbedringer. Siderne er rene og overskuelige, rummer meget information, de er konsekvente og Moelven har lavet en standard for præsentationen af informationen, som de følger konsekvent, mener Furu, men hun mener også, at de skal passe på, at de ikke bliver for pæne og rene.
– Vi har et fagudtryk som lyder ’Udtrykket er beskidt, for at det skal lugte af information’. Det betyder, at det ikke skal være for pænt, fordi det så kan blive opfattet som informationsfattigt. Moelven er på grænsen til at være for pæn i sit udtryk, blandt andet der, hvor de bruger grå tekst i stedet for sort. Det er stilrent, men på grænsen til at være for rent og pænt. Jeg ville blandt andet gerne have haft flere blå understregede links – jeg efterlyser et lidt mere ’dirty design’, siger Furu.
www.moelven.dk

BESTIL GODE RUM

GODE RUM

"Gode Rum" er et inspirationsmagasin fra Moelven. Vi viser dig et udsnit af vores mangfoldige virksomhed, interessante projekter og innovative produkter - både vores egne og andres.

"Gode Rom" er et inspirationsmagasin fra Moelven. Vi viser dig et udsnit af vores mangfoldige virksomhed, interessante projekter og innovative produkter - både vores egne og andres.

Copyright © 2010 Moelven Industrier ASA. All rights reserved. Reproduction or copying of images is prohibited. Editor: Tom Erik Holmlund. Mail address: PO Box 134, 2391 Moelv, Norway